I anlægslokalet på ca. 70 kvm. er opbygningen af et fast anlæg i fuld gang. Anlægget bygges i skala H0 (1:87), 2-skinne jævnstrøm, digital DCC (Lenz).
Primær periode er 1950-1980 (epoke III-IV).
Landskabet er bygget med dansk forbillede med egnstypiske kendetegn fra perioden:
Hernings gamle stationsbygning inden den blev revet ned til fordel for Dr. Boulevard - omkranset af godsbanegård, postkontoret samt rutebilstation. Desuden er medtaget partier vest for stationen ved Dalgasgade samt Vestergade.
Brande banegård med det midtjyske knudepunkt omkring godsbaneområdet samt Brande remise.
Ikast stationsbygning med bygninger fra tekstilindustiens glansperiode samt det centrale Ikast by.
Karup stationsbygning med Karup Kartoffelmelsfabrik samt Karup militære område med indkørsel ved Gedhusvagten som de vigtigste virksomheder for området.
Søby brunkulslejer forbundet med smalspor til brunkulsstationen.
Sporplan (hent pdf)